Revideret OHR 4/1-25

Sikkerhed i Odsherreds Rideklub.


Sikkerhed er for alles skyld. Når vi passer på hinanden og os selv kan vi være med til at gøre ridning/kørsel til en mere sikker sport og forhindre ulykker. Derfor er det vigtigt at tage klubbens retningslinjer alvorligt, de er lavet til vores fælles bedste. Man har pligt til at gribe ind eller gøre opmærksom på, såfremt der observeres optræk til en potentielt farlig situation.


1.    Alle skal benytte ridehjelm når man sidder på en hest/vogn.

2.    Alle under 18 år skal bære sikkerhedsvest ved springning og kørsel. Vi henstiller til, at alle over 18 år tager samme sikkerhedsmæssige forholdsregler.

3.   Vis hensyn til andre ryttere og kuske, så både begyndere og rutinerede ryttere/kuske får en god oplevelse.

4.  Såfremt man kommer med en urutineret hest eller er urutineret rytter/kusk skal øvrige brugere adviseres så der kan tages behørigt hensyn. Udbed dig hjælp såfremt hesten er urolig eller har anden adfærd end der hjemme.

5. Opsidning samt for- og fraspænding må ikke ske på staldgangen.

6.  Det er forbudt at fastgøre sig til hesten med træktovet. 

7.  Al færden på rideklubbens område sker på eget ansvar. Børn, der færdes alene på rideklubbens område, færdes på forældrenes ansvar.

8.  Tilskuere ved ridebanen og ridehallen skal færdes med omtanke.

9.  Al færdsel på klubbens område, både til fods, på cykel, knallert, løbehjul, i bil og med trailer, skal foregå med omtanke og i passende tempo.

10. Hunde skal føres i snor i på hele klubbens område.

11. Heste må ikke stå løse på staldgangen. De skal altid være forsvarligt bundet. Forlad aldrig en hest på staldgangen uden regelmæssigt opsyn. 

12. Staldgangen skal altid efterlades tømt og fejet fri for møg, hø og halm for at undgå brandfælder

13. Rygning er ikke tilladt på staldgangen, ridehuset og i rytterstuen.                                                         

14. Der forefindes hjertestarter og førstehjælpskasse i rytterstuen.

15. Brandslukningsmateriale er hængt op på strategiske steder i stalden og rytterstuen og er afmærket med skilte.


 Medlemmer og undervisere opfordres til at gennemføre DRF's online sikkerhedskursus 

Se desuden ridehusreglement samt regler for tildeling af faste undervisningstider



Hold i dag

Instagram